Få op til 29% med mængderabatter på Sportstape

Brug for hjælp?

anders@pieceoftape.dk

Tlf: 50 91 74 54

Find os her:

Tape til hookgrip

Hvad er et hookgrip?

Hookgrip er en fundamental teknik i vægtløftning, og grebet er også en teknik, som volder mange nye vægtløftere problemer, fordi der er en udbredt misforståelse om hvordan man skal udføre og holde grebet. 

Hookgrip bliver i dansk tale kaldt for et låsegreb. Låsegrebet er et overhåndsgreb, hvor tommelfingeren typisk er klemt mellem vægtstangen og pege- og langefingeren, men det afhænger selvfølgelig af størrelsen på ens hånd. I vægtløftningsverdenen er et låsegreb en nødvendighed i trækøvelser som snatches og cleans, fordi grebet giver bedre kontrol over vægtstangen i forbindelse med det eksplosive træk fra gulvet. 

Det er vigtigt at være opmærksom på at tommelfingeren aktivt skal gribe om stangen da det ofte ses, at mange laver den typiske fejl, hvor tommelfingeren bliver klemt mellem fingrene og vægtstangen uden at have en aktiv virkning i selve grebet, og det bliver smertefuldt i længden. En god indikation på, om du gør det forkert er, at hvis tommelfingeren ligger parallelt med vægtangen, så griber du stangen forkert an. Det er vigtigt at tommelfingeren forsøger at ’omkranse’ vægtstangen, da det er mere komfortabelt og giver bedre kontrol over stangen. 

Fejlen med at klemme tommelfingeren mod vægtstangen er oftest grunden til at nye løftere ikke tror på, at låsegrebet har nogen form for virkning samtidig med, at grebet er mere ukomfortabelt end det normale overhåndsgreb. 

Hvis tommelfingeren placeres ovenpå fingrene, som i et konventionel overhåndsgreb, så vil tommelfingeren typisk kun holde pegefingeren fast og således overfører grebet ikke nær så meget kraft og stabilitet som et hookgrip. 

Hvorfor er det vigtigt at lære at udføre et ordentligt hookgrip?

Hookgrippet er vigtigt når stangen begynder at føles tung. Det der typisk vil ske hvis man ikke hookgripper er, at man får hevet stangen op over knæene og når man så skal til at accelerere stangen op mod hoften, så vil ens greb give efter. Når først man er kommet så langt ind i løftet, så er der mange kræfter på spil som går i forskellige retninger. Giver ens greb op der, så kan man godt risikere at lave et rigtig uheldigt stunt og i værste fald komme til skade.

Med et hookgrip vil løftet blive langt mere sikkert og chancen for at dit greb giver op midt i løftet er minimal. Sikkerheden i hookgrippet vil også medføre, at du kan tænke mere over udførslen af resten af løftet i stedet for at bruge al din energi og tanke på at prøve at holde fast. Jo mere afslappet man kan holde fast, jo mere afslappede arme vil man have gennem trækket hvilket skaber bedre transition af kraft fra benene til stangen hvilket er fordelagtigt, da ben og baller stort set altid er de stærkeste muskler vi har. Hvor afslappet man kan holde om stangen og stadig kunne holde fast varierer selvfølgelig alt efter styrke, størrelse på hånd og ens hånds anatomiske sammensætning. 

Brug hookgrip på en sikker måde

Selvom hookgrip umiddelbart ser nemt ud, så ser man tit begyndere gøre det forkert og ender med ikke at føle at det giver mening i forhold til et normalt overhåndsgreb. Bruges hookgrip ikke ordentligt vil trækket i tommelfingeren blive uhensigtsmæssigt stort og blive mere smertefuldt end nødvendigt. 

En step by step guide til hookgripping

  1. Hånden lægges i et overhåndsgreb på stangen i den bredde man ønsker at holde. 
  2. Først vikles tommelfingeren så langt rundt om stangen som muligt. Det er her vigtigt at tommelfingeren ikke bare lægges langs med stangen, men rent faktisk lægges rundt om stangen.
  3. Derefter lægges pege- og så vidt muligt langefinger udenpå tommelfingeren. Disse to fingre skal forsøge at hive tommelfingeren længere rundt om stangen, så man har et fast og sikkert greb om stangen. 
  4. Nogle kan med fordel flektere sit håndled lidt (bevægelsen man laver i håndleddet hvis man prøver at røre sin underarm), så bagsiden af hånden flugter med underarmen. Det er dog sjældent en fordel at flektere mere end det. 

For folk med små hænder kan det være svært at hookgrippe, men så må man bare tænke på, at der er meget små folk på under 55kg kropsvægt på olympisk niveau som løfter over 150kg i dette greb. 

Fordele og ulemper ved hookgrip

Er man en erfaren styrkeløfter, så har man helt sikkert hørt om bicepsoverrivninger. Det er ikke helt unormalt blandt stærke styrkeløftere og det sker stort set altid ved mixed grip (én hånd i overhåndsgreb og én hånd i underhåndsgreb). Ved at holde hookgrip (som man gør i dobbelt overhåndsgreb) tages en stor del af stressen fra bicepsscenerne og gør det stort set umuligt at rive sin biceps over. 

En anden fordel ved hookgrip er, at man undgår risiko for unødig asymmetri i de muskler som indgår i løftet. Specielt hvis man ikke skifter mellem hvilken hånd der har over-/underhåndsgreb, vil du øge chancen for forskellig udvikling i en række muskler. 

En af ulemperne ved hookgrip kan være, at det er svært at hookgrippe hvis man har små hænder. Det vil nok i rigtig lang tid være det svageste link i sin kæde, hvilket ikke er fordelagtigt ift. udvikling af styrke i f.eks. dødløft. Giver grebet op før musklerne i bagkæden, vil bagkæden simpelthen ikke få den optimale aktivering og derved resultater. Dette kan dog imødekommes ved at bruge f.eks. straps på sine topsæt indtil ens hookgrip kan følge med. 

En anden ulempe ved hookgrip er, at man ved mange løft (ofte i crossfit) vil få vabler eller rive sin hud op på tommelfingrene. Det kan være super irriterende og gøre ondt, men kan dog nemt undgås ved at benytte en elastisk sportstape, som sikrer mod de hårde friktionsgnidninger mod huden som skaber vablerne og oprivningerne i huden. 

Hookgrip kræver tilvænning

Som nybegynder vil hookgrip ikke være særlig behageligt til at starte med. Det vil gøre ondt i tommelfingeren og det vil måske føles som om det ikke er sundt for den at blive mast så meget. Men det går over efter nogle uger eller i værste fald et par måneder. Selvom introduktionsfasen er træls at komme igennem, så handler det om ikke at give op, for hvis du vil lave vægtløftning eller crossfit, så er det bare super vigtigt at kunne og bare rolig, smerten skal nok forsvinde. Før du ved af det, så er det faktisk mere behageligt at bruge hookgrip end konventionelt overhåndsgreb. 

Derfor er det vigtigt at tapen er elastisk

Sportstape kan både fås i den klassiske uelastiske udgave, men også i en elastisk udgave. Den elastiske er mindre kendt, specielt i Danmark, men bliver også brugt i en lang række sportsgrene, dog ofte sportsgrene som ikke er store i Danmark hvorfor den slags tape ikke er så kendt. Rugby, Amerikansk fodbold og Australsk fodbold er gode eksempler.

Den elastiske sportstape er vigtig, da en uelastisk sportstape vil hæmme for bevægeligheden. Nogle af de crossfittere som har dyrket crossfit i mange år sværger stadig til den uelastiske tape, men flere og flere går til tapes inspireret fra vægtløftningsverdenen, som er elastisk og specielt lavet til at skabe ekstra friktion mellem stang, tommelfinger og pege-/langefinger. Bevægeligheden i den elastiske tape er super vigtig, da man, som tidligere beskrevet, skal klemme sin tommelfinger så langt rundt om stangen som muligt og derfor har brug for bevægeligheden som man får ved den elastiske tape.

Nævnte produkter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fri levering

På alle ordre over DKK 399

Returret

Fri returret i 14 dage

Kvalitetsgaranti

Vi garanterer kvalitetsprodukter

100% Sikker betaling

Mobilepay / MasterCard / Visa