Uelastisk Sportstape

Show Filters

Viser et enkelt resultat

  • , ,

    kr.29,95kr.39,00
    Vælg
    Vælg
    Vælg
    Clear

Viser et enkelt resultat

Hvad er fast sportstape? 

Sportstape kommer i mange varianter, størrelser og kvaliteter. Og lige så mange slags sportstape der findes, lige så mange ting kan det bruges til. Vi vil i denne artikel kigge nærmere på den almindelige uelastiske sportstape som typisk kommer i to udgaver; den hvide tape lavet af bomuld eller den brune lavet af et syntetisk materiale som ofte er rayon. 

Både den hvide og brune sportstape har en klæbende inderside og en vævning som gør at tapen er uelastisk. Da den hvide tape klæber en smule mindre end den brune tape har de som regel hver deres formål. Når du skal vælge sportstape er det vigtigt ikke bare at vælge den billigste du kan finde. Der er stor forskel på kvaliteten af klæbeevnen og stabiliteten tapen yder. Det er også vigtigt at tapen er allergivenlig, da tapen ofte skal sidde på huden i længere tid, samt at hudens sensitivitet øges når man sveder. Al tape solgt hos Piece of Tape er testet af både fagprofessionelle og professionelle atleter hvorfor du kan være sikker på at vores tape er af bedste kvalitet.

Hvad bruges alm. sportstape til?

Almindelig sportstape bruges i stort set alle sportsgrene. Sportstape bruges mest til støtte eller fiksering af led ved forstuvninger eller som en del af genoptræning, men bruges også præventivt i sportsgrene hvor der er ekstra stor risiko for skader. Ved forstuvning eller genoptræning af skader kan sportstape hjælpe til ikke at drage yderligere skade. Ved skadede ledbånd og muskler kan der være øget risiko for at lave yderligere skade på leddet ved aktivitet, da muskler og ledbånd ikke yder samme stabilitet som normalt. I sådanne situationer kan sportstapen sørge for at afstive det beskadede led således at leddet undgår at komme ud i positioner hvor ledbånd og muskler bliver skadet yderligere. Derudover har hjernen ekstra bevidsthed omkring området med tapen ved konstant at mærke sportstapen på huden. 

Vil du læse mere om hvad uelastisk sportstape kan, så kan du læse vores blogpost som går helt i dybden med det emne her.

Støtte og Stabilitet af led.

Støtte er super vigtigt ved ankler der ikke selv kan yde fuld støtte og stabilitet. Dette er ofte ved forstuvede ankler eller under genoptræningsforløb. I rigtig mange kontaktsporte opstår der akutte skader ved sammenstød. Disse skader er typisk forholdsvis midlertidige og ikke en hindring for at kunne træne igen efter en kort pause. Det er dog ikke sikkert at leddet er helt helet og et svækket led har ofte større risiko for at komme yderligere til skade end et fuldt funktionsdygtigt led har. Derfor bliver der ofte brugt sportstape til at yde støtte og stabilitet omkring skadede led indtil leddet er tilbage til samme styrke og mobilitet som før skaden. 

Bliver led ikke svagere af at tape dem op?

Led bliver ikke svagere af at tape dem op. Tapen kan derimod være med til at fremskynde helingsprocessen ved at kroppen bliver bedre til at styre leddet. Samtidig undgår man at få leddet ud i uhensigtsmæssige positioner, hvilket er utrolig vigtigt i perioden hvor leddet i forvejen er svækket. Det anbefales dog at leddet tapes mindre og mindre op jo stærkere den bliver, så man ikke bliver afhængig af tapen, men blot bruger det under helingsprocessen.